Jordemoder Pernille Teglgaard

 

Om mig

Jeg hedder Pernille og er uddannet jordemoder. Jeg har flere års erfaring fra svangre- og barselsgangen på Herning sygehus, hvor jeg har arbejdet intensivt med min helt store passion: graviditet, amning og familiedannelse. Jeg tilbyder jordemoderkonsultationer, efterfødselssamtale, og ammevejledning. Både hjemme hos jer eller på klinikken.

 

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Det at være gravid og skulle føde er en stor omvæltning og en kæmpe livsbegivenhed. Det er så vigtigt du føler dig tryg og mødt i graviditeten og at du får den ro og omsorg du har brug for. Jeg kan f.eks. hjælpe med:

  • Jordemoderkonsultationer som supplement til det offentlige tilbud, hvor vi har god tid til at tale om lige netop det der fylder for dig/jer. Søskende eller andre pårørende er naturligvis velkomne.
  • Hindeløsning. Er du længere end 40+0 i graviditeten kan en hindeløsning tilbydes, såfremt jeg vurderer, forholdende optimale til dette.
  • Efterfødselssamtale hvor vi gennemgår din fødsel og de tanker der efterfølgende måtte fylde for dig/jer
  • Ammevejledning. At amme kan være en kæmpe udfordring, og det er helt naturligt at have brug for ekstra støtte. Jeg kan f.eks. hjælpe dig med råd og vejledning ift. til ammeetablering (både før fødsel og i dagene lige efter). Amning skal ikke være smertefuldt eller give sår, og det er vigtigt, at vi finder årsagen til smerterne.
Top