Omkring 20-30 % af befolkningen vil opleve kæbesmerter i deres liv. Smerter i kæbe og ansigtet kan påvirke ens livskvalitet meget, da kæben er det led i kroppen, vi bruger mest. Kæbeleddet kan give smerter når vi spiser, taler eller gaber. Kæbesmerter hænger tit sammen med hovedpine, nakkesmerter, søvnproblemer, tinnitus, svimmelhed eller koncentrationsbesvær. 

Kæbeleddet er et komplekst led, hvor årsagen til smerter kan være forskellige fx slidgigt/artrose, dysfunktion i kæbeleddet, smerter i tyggemuskulaturen eller nervesmerter. Smerterne er også ofte påvirket af andre faktorer fx skævt bid, stressniveau, tandskæren osv.

 

Undersøgelse

Undersøgelse og behandling kan foregå med eller uden henvisning fra din læge eller på pensions-/forsikringsforløb. Til den første konsultation får vi indblik i, hvordan din kæbesmerter påvirker dit liv og om der er vaner, der påvirker dine smerter. Vi undersøger årsagen til dine kæbesmerter og hvilken behandling der kan hjælpe dig. Når du kommer til undersøgelse med kæbesmerter, undersøger vi også altid nakken da den er tæt forbundet med kæben. 

 

Behandling

Behandling af kæbesmerter er afhængig af årsagen til dine smerter. Behandlingen består typisk af ledmobilisering, råd ift. belastning af leddet, hjemmeøvelser, muskelafspænding og eventuelt akupunktur.
Antallet af behandlinger er afhængig af årsagen til dine smerter. Langt de fleste oplever, at deres kæbesmerter er forsvundet eller nedsat efter cirka 3 behandlinger.

Top